Indlæser Begivenheder

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige

ICD-11

Det nye, det ændrede og det principielle

Download kursusbeskrivelsen her

2 dages online workshop

 

Underviser: Christian Møller Pedersen

 

Dette kursus er for psykologer, der arbejder med ICD-11 og ønsker at blive skarp på diagnosesystemets justeringer og principper. WHO har meldt ud, at ICD-11 skal træde i kraft fra d. 01.01.22. Psykologer har i vid udstrækning været involveret i udviklingen af ICD-11, ligesom ICD-11 vil medføre ændringer for psykologer daglige diagnosticeringspraksis, uanset hvilket regi man arbejder i. Kurset vil fokusere på de bærende principper og overordnede ændringer i ICD-11, sammenlignet med ICD-10. Der vil være en præsentation af nye diagnoser, ligesom de væsentligste ændringer indenfor udvalgte, eksisterende diagnoseområder som depression, angst og personlighedsforstyrrelser vil blive gennemgået. Der vil være særlig vægt på diagnosernes kliniske anvendelighed og betydning for behandlingsplanlægning og vurdering.

 

Undervisningen foregår online, som Christian Møller Pedersen er erfaren i og vi i Vinther og Mosgaard Kurser har gode erfaringer med fra tidligere samarbejde med ham. Du har altså mulighed for at blive klogere på ICD-11 i dine egne omgivelser uden at skulle bruge tid på transport og rejse. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, refleksionsøvelser, casearbejde og diskussion, hvor vi gør brug af teknologiske muligheder og finesser, der gør kurset levende og engagerende for alle parter. Det er et krav, at deltagerne har mulighed for billede og lyd, så vi alle kan se og høre hinanden undervejs i diskussioner, gruppearbejde mm. Det er fuldt ud tilstrækkeligt at benytte kamera og mikrofon, som de fleste pc’er, bærbare mm. har indbygget.

 

Meritering

Kurset er godkendt i Dansk Psykologforening med 12 timer under ”3.99: Øvrige” på det tværgående modul.

 

Det tekniske

Vi benytter Zoom som online løsning og Bruno Vinther vil som kursusansvarlige guide deltagerne til og gennem den tekniske del. Alle deltagere skal kunne deltage med billede og lyd fra deres egen enhed, så de kan deltage aktivt i undervisningen. Deltagerne vil i passende tid inden kursusstart modtage mail med de nødvendige oplysninger og instruktioner til at logge sig på undervisningen.

 

Tilmedlinger inden 15. marts 2021 kan refunderes fuldt ud.

Titel

Go to Top