Hvad står vi for?
Vinther og Mosgaard opstod ud fra ønsket om at skabe kurser, som var mere inspiration end pligt, mere deltagelse end forelæsning, mere alternative end traditionelle, mere brugbare end hurtigt glemt.
Her er nogle af vores nøglebegreber:
- Dialog
Dette gælder både mellem os som arrangører og dig som deltager– intet spørgsmål er for lille eller for betydningsløst, for er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os. Og det gælder under selve kurserne, hvor vi vægter samtalen frem for foredraget. - Anerkendelse
Vi tror ikke på kurser, der skal lære dig at blive bedre, fordi du ikke var god før. Nej, vi går ud fra, at deltagerne er kompetente praktikere, og deres egne viden vil blive sat aktivt i spil. - Uærbødighed
Vi arrangerer gerne kurser, som vender vante forestillinger på hovedet. Ikke bare for provokationens skyld, men for at vække nye tanker eller se nye veje i hjælper-arbejdet. Det traditionelle kan ofte blive det, der gror mos på. - Nytte
Kurserne hos Vinther og Mosgaard skal kunne bruges til noget konkret i arbejdet med mennesker. Når du går hjem efter et kursus, er vores mål, at du har nogle ideer eller metoder med hjem, som du oplever kan anvendes direkte på dit arbejde.